Cardien er en ældgammel
hunderace, muligvis en af de allerældste overhovedet. Man har fundet knogler af små
hunde, med samme bygning som Cardien, ved udgravninger af vikingebopladser. Af de to racer vi har i dag, Welsh Corgi Pembroke og Welsh Corgi Cardigan, regnes Cardien for den ældste og oprindelige Corgi. Der er forskellige teorier om, fra hvilke hunde Corgierne nedstammer, og det kan ikke afgøres med sikkerhed, hvilken af teorierne er den rigtige. Dog må det kunne siges med nogenlunde sikkerhed, at Pembroken, der har megen lighed med den svenske spidshunderace, Vestgøta Spidsen, er indkrydset med spidshundeblod. Det menes, at vikingerne tog hunde med over kanalen på deres plyndringstogter til de Britiske øer, men om vikingerne stjal englændernes hunde og bragte dem med hjem, eller om de tog deres egne hunde med over kanalen, og efterlod nogle derovre, hvor enkelte vikinger valgte at bosætte sig, kan ikke afgøres med sikkerhed. Der kan dog næppe være tvivl om, at Vestgøta Spidsen og Pem'en er meget nært beslægtede. Cardien, derimod, kommer fra et mere tilbagetrukket område af Wales, med et mere ufremkommeligt landskab, og området er måske derfor sluppet for vikingernes plyndringer. Den menes at nedstamme fra samme gruppe af hunde som Basset og Gravhunde, indkrydset med Collie-racer. Dermed er Cardien ikke nogen spidshund, og det er min opfattelse, at denne teori er den rigtige. Begge racer stammer fra Wales, hvor de i århundreder blev brugt som arbejdshunde på gårdene. De var værdifulde hyrdehunde, og blev oftest brugt til kvæg, når kvæget skulle drives til og fra markederne. Da kvæget ikke havde nogen naturlige fjender, så var der ikke nogen grund til at holde større hunde, når en lille hund kunne gøre arbejdet fuldt ud ligeså godt. De blev også brugt som rottehunde, som legekammerater for børnene, og simpelthen som hunde, der var rare at omgås. Tidligere skete der en del sammenblanding af de to racer, og tit var det eneste afgørende for, hvilken race, hunden blev regnet som, om den blev født med hale eller ej. Men i 1934 vedtog den engelske kennelklub at det var to seperate racer, og alt blanding af racerne ophørte. Begge racer er lavbenede, langstrakte, stærke arbejdshunde og ligner hinanden meget, men der er tydelige forskelle på racerne. Pem'en er en lidt mindre og mere fint bygget hund, med et ræveagtigt ansigt. Pem'en har lige forben, hvorimod Cardiens er buede. Cardien er en tungere og kraftigere hund, med store afrundende ører, hvor Pem'ens ører er mindre og mere spidse. Nu om dage bruges hundene sjældent til deres oprindelige arbejde, men deres iver efter at arbejde, er stadig det samme. Det gør Corgierne meget velegnede til f.eks. lydighedsarbejde, til agility og hvad man ellers kan finde på. Det er vigtigt, at man holder sin Cardi beskæftiget med meningsfyldte opgaver, da en Cardi, der keder sig, godt kan lave en hel del ulykker. De elsker at arbejde, og det er ikke så svært at finde på ting at beskæftige hunden med. Jeg har på et tidspumkt læst, at lufthavnspolitiet i New Yorks lufthavn havde en Cardi ansat som narkohund. Den kunne bedre komme ind i de små lastrum på mindre fly end de store hunde. I andre lande bruges de somme tider som terapihunde for ældre, enlige og handicappede. Cardien har en naturlig sans for, hvornår den skal være forsigtig. Alt i alt er Cardien en alsidig og dejlig hund, og hvis du vælger at gøre en Cardi til et medlem af din familie, vil du aldrig fortryde dit valg. |
Det Waliske Flag |