Det skærer mig dybt
i hjertet, at jeg nu er nødt til at flytte Nille hen til de hunde, der ikke er hos mig
længere. Hun var min bedste ven, min fortrolige, min sengevarmer og solskinnet i mit liv.
Nille døde under narkosen ved et kejsersnit, og i det øjeblik gik mit liv i stå.
Jeg kan ikke fatte, at hun ikke er hos mig mere, og jeg savner hende mere end ord kan give
udtryk for. Kun det kuld moderløse hvalpe, jeg pludselig stod med, holdt mig
igang. Det lykkedes mig at holde lov i alle fem, og jeg har nu Nilles tre døtre her hos
mig, og de er en trøst i midt i savnet af deres mor.
Men en hund som Nille får man kun een gang i sit liv.
Hvil i fred min kære tøs, til vi forhåbentlig ses igen ved regnbuebroen. Jeg savner dig
så uendelig meget. |