Pippi Sept.
2004 - 16.08. 2006 |
|||||||||
Pippi er bare Pippi. Hun er ikke ægte, men
jeg er næsten sikker på at der er skovkat blandet ind et sted, det
tyder både hendes pels og hendes væsen på. Hun er opkaldt efter Pippi
Langstrømpe, for hun er mindst lige så sjov og fræk. Og så er
hun født sulten. Jeg skal blot nærme mig en gryde eller andet med mad,
så er hun der som et lyn og forlanger at få del i traktementet. Når
jeg sidder og spiser skal jeg passe meget på at hendes lille tyve-pote
ikke stjæler maden fra min tallerken. Og hun tager altid de bedste
lunser......... Men hun er så sød og sjov, der er altid gang i noget
når hun er i nærheden. På billederne øverst er hun lige hjemkommet fra dyrlægen, hvor hun blev steriliseret, derfor har hun en lilla sok på, så hun ikke kunne komme til stingene. |
|||||||||
Pippi er en meget klog kat. Når jeg sidder ved min PC så
ligger hun altid på monitoren og følger med i alt hvad der foregår
på skærmen. Ind imellem forsøger hun at fange cusoren. Men det er
ikke lykkedes hende at fange den endnu efter utallige forsøg. Så
måske skal jeg tage ordene om "klog kat" i mig igen...... Mia kan anes oppe på skabet.... |
|||||||||
For nylig var min yngste søster på besøg med sin lille søn, og Pippi skulle naturligvis se hvad det nu var for en størrelse. Hun lagde sig på min søsters lår og æltede på kattevis med sine poter og begravede på den måde kløerne i Tinas knæ. Det fremgår af ansigtsudtrykket at det ikke lige var så behageligt. | |||||||||
Men hun kan da også være sød, så hun holdt på et tidspunkt op med at ælte, og så kunne de snakke sammen uden rynker i panden. | |||||||||
Og når hun så er blevet træt af at lave ulykker og kunster, så er der ikke noget så godt som at krølle sig sammen i sofaen og få en god lang lur. | |||||||||
|